De 10 bedste fodboldspillere gennem tiderne

Et af de mest omdiskuterede spørgsmål i fodbold er, hvem der er de bedste spillere gennem tiderne. Alle har deres egne holdninger og fordomme, som delvist afhænger af alder, og hvem man voksede op med at se, enten på stadion eller i tv. Dem i 20'erne, der er vokset op med Champions League, tænker straks på Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo, mens deres fædre eller bedstefædre måske nævner Pelé eller Maradona. Og de endnu ældre peger måske på navne fra 1950'erne og 1960'erne som di Stéfano, Puskás eller Garrincha.

Der findes ikke én endegyldig liste. Men her er ti bud på spillere, som i hvert fald ville komme med på mange folks shortliste.

Edson Arantes do Nascimento, også kendt som Pelé, regnes af mange for at være den bedste spiller, der nogensinde har betrådt en fodboldbane.

Han startede sin professionelle karriere i Santos som blot 15-årig, og inden for et år var han topscorer i den brasilianske liga og spillede på landsholdet. Året efter hjalp han Santos til klubbens første store titel og brød igennem internationalt som en af stjernerne på det brasilianske hold, der vandt VM for første gang. Han scorede hattrick i semifinalen og to mål i finalen, da Brasilien slog Sverige 5-2.

Hjemme i Brasilien hjalp han Santos til fem mesterskaber i træk fra 1961 til 1965 og et sjette tre år senere, og klubben vandt også Copa Libertadores to gange. I 1962 og 1963 vandt Santos desuden Intercontinental Cup, det uofficielle klub-VM mellem mestrene fra Sydamerika og Europa.

På landsholdet scorede han og var med på holdet, der forsvarede VM-titlen i Chile i 1962, men han var skadet i turneringens sidste del. Fire år senere i England blev han bogstaveligt talt sparket ud af turneringen af bulgarske og portugisiske forsvarsspillere. I 1970 vendte han dog triumferende tilbage på det brasilianske hold, som mange mener er det bedste landshold nogensinde. De vandt VM igen i flot stil og slog Italien 4-1 i finalen, hvor Pelé bragte dem foran med et kraftfuldt hovedstød.

Senere tog Santos ofte på turné i Europa for at spille opvisnings- og venskabskampe, fodboldens svar på Harlem Globetrotters, med Pelé som det store trækplaster. Han spillede senere for New York Cosmos, og selv om hans bedste tid var forbi, får han æren for at have gjort sporten langt mere kendt i Nordamerika.

Pelé scorede langt over tusind mål i sin karriere, men det præcise antal er svært at fastslå, fordi mange af dem faldt i opvisningskampe eller halvofficielle kampe.

Han kunne score med begge fødder og var god i luften, selv om han ikke var særlig høj. Han havde et fremragende overblik og en fantastisk boldkontrol, og så havde han balance, flair og en enestående dribleevne. Han kunne finte og skifte retning på et splitsekund og havde en helt unik evne til at improvisere, som overraskede både modstandere og nogle gange også medspillere.

Efter karrieren har han været FN-ambassadør og en kort overgang også filmstjerne. Han spillede sig selv i filmen “Escape to Victory” fra 1981.

Han scorede utallige mål, men det er et hovedstød, der ikke gik ind, som viser både hans talent og hans menneskelighed. I en gruppekamp mod England ved VM i 1970 headede han bolden på sin helt egen måde, og den så ud til at ende i nettet. Pelé råbte allerede “mål”, men den engelske målmand lavede en af de største redninger nogensinde. De to blev venner for livet efter kampen, og da Banks døde for nylig, var Pelé den første til at hylde ham.

Diego Maradona regnes for den bedste spiller, der nogensinde har spillet klubfodbold i Europa. Det lille geni havde en enestående dribling og afleveringsevne kombineret med et fremragende overblik og en sikker boldkontrol. Hans lave tyngdepunkt og robuste fysik gjorde, at han kunne drible forbi flere spillere på én gang og efterlade modstanderne bag sig. Hans mest berømte mål kom nok for Argentina mod England i VM-kvartfinalen i 1986, hvor han løb fra sin egen banehalvdel, driblede forbi seks spillere og trillede bolden i mål. I England huskes han dog mest for sit første mål, “Guds hånd”, hvor han med hånden fik bolden over Peter Shilton. Maradona og kontroverser har fulgtes ad hele livet.

Maradona blev tidligt set som et vidunderbarn, og efter de første år i Boca Juniors i hjemlandet skiftede han i 1982 til Barcelona for det, der dengang var verdens dyreste transfer. Skader og sygdom prægede dog hans tid på Camp Nou, og selv om han hjalp klubben til at vinde Copa del Rey i 1983, skiftede han til Napoli for endnu en verdensrekordsum.

Det var tiden i Napoli, der gjorde ham til en legende i Italien. Næsten på egen hånd førte han klubben til dens første Scudetto nogensinde i 1986-87 og gentog bedriften tre år senere. Han vandt også den italienske pokalturnering og UEFA Cuppen, som stadig er Napolis eneste europæiske titel.

Desværre endte hans tid i Napoli med en skandale. Han var kokainmisbruger og fik 15 måneders karantæne efter en positiv dopingtest. Resten af karrieren spillede han kun i perioder, bl.a. for Sevilla, Newell’s Old Boys og Boca Juniors.

Maradona spillede fire VM-slutrunder for Argentina og var anfører i 1986 og 1990. I 1986 var det i høj grad hans mål og oplæg, der sikrede sejren, og i 1990 førte han holdet til endnu en finale, som de tabte til Vesttyskland. Fire år senere gav han dog sine mange fans et minde, de helst vil glemme. Efter sit mål mod Grækenland jublede han med opspilede øjne, som fik hele verden til at tænke på stoffer, og han blev senere smidt ud af turneringen for doping.

Maradona har aldrig holdt sig væk fra rampelyset og er blevet ved med at skabe overskrifter efter karrieren. Han har været træner, talkshowvært, tv-ekspert og meget andet, og han har aldrig været bange for at sige sin mening, heller ikke om politik. Han har efterladt sig en række forhold og børn uden for ægteskab, og hans forbindelser til Camorraen, den italienske mafia, fra tiden i Italien er stadig ikke fuldt belyst. I 2000 fredede Napoli trøje nummer 10 til hans ære.

Nogle mener, at Alfredo Di Stéfano er den bedste spiller nogensinde, og mange synes, han bør rangere over sine argentinske landsmænd Diego Maradona og Lionel Messi. Han forbindes for altid med det Real Madrid-hold, der vandt Mesterholdenes Europa Cup fem gange fra 1956 til 1960. Utroligt nok kom Di Stéfano først til Europa sidst i 20'erne. Inden da havde han spillet for sin barndomsklub River Plate og, efter en spillerstrejke i Argentina, for Millonarios i Colombia.

Selv om han allerede havde vundet 12 mesterskaber i Sydamerika, var det tiden i Spanien med Real, der gjorde ham til en legende. På 11 sæsoner hjalp han klubben til otte mesterskaber og Copa del Rey ud over triumferne i Europa Cuppen, og han scorede 308 mål i 396 kampe for Los Blancos. Hans makkerskab med Ferenc Puskás blev legendarisk. Bedst ses det i Europa Cup-finalen i 1960, hvor Di Stéfano scorede hattrick og ungareren fire mål i 7-3-sejren over Eintracht Frankfurt. Kampen omtales stadig, næsten 60 år senere, som en af de bedste klubkampe nogensinde.

Som angriber, med tilnavnet “Den Blonde Pil”, havde Di Stéfano det hele: Han var bevægelig i feltet, arbejdede med tilbage, var stærk i hovedspillet og havde et hårdt skud, og så kunne han se og spille den afgørende aflevering.

Johann Cruyff var visionær, både som spiller og senere som træner. Han var selve billedet på den “totalfodbold”, som hans træner i Ajax, Rinus Michels, stod for, og han førte Ajax til seks mesterskaber fra 1966 til 1973 og til den hollandske pokaltitel tre gange. Klubben vandt også Mesterholdenes Europa Cup tre år i træk, hvilket ingen havde gjort før.

Da han skiftede til Barcelona i 1973, hjalp han klubben til dens første mesterskab i 14 år. Han gav også klubben en identitet og en spillestil, som gjorde den til en af de stærkeste i Europa.

Han var en del af det hollandske landshold, der blev kendt som det bedste hold, der aldrig vandt VM. Deres flydende, offensive og nytænkende fodbold bragte dem til finalen i 1974, men selv om Cruyff skaffede et straffespark i første minut, måtte de til sidst bukke under for et pragmatisk vesttysk hold.

I løbet af turneringen viste den hollandske superstjerne dog verden en finte, der stadig bærer hans navn i dag: Cruyff-vendingen.

Den tredobbelte Ballon d'Or-vinder vendte i slutningen af karrieren hjem til Holland og vandt flere mesterskaber med Ajax og siden med ærkerivalerne Feyenoord. Bagefter fik han stor succes som træner, især i Barcelona, hvor han førte klubben til dens første Europa Cup-titel i 1992. Endnu vigtigere lagde han grunden til den korte, flydende og offensive spillestil, der senere blev kendt som tiki-taka, og som stadig kendetegner den catalanske klub.

Cruyff havde en stærk og særpræget personlighed, og da han døde i 2016, blev han savnet som en, der både som spiller og træner havde kæmpet for at gøre fodbold “smukt”.

Lionel Messi har stadig tre-fire år på topniveau tilbage, men hans plads blandt de største nogensinde er allerede sikret.

Den 31-årige argentiner har vundet Ballon d'Or fem gange og været topscorer i Europa fem gange. Han har scoret næsten 600 mål for Barcelona i en karriere på 14 år, og hans hattrick mod Sevilla i februar 2019 var nummer 50 i hans karriere. I 2012 klarede han også det utrolige at score 91 mål på et kalenderår.

Da han kom til Barcelonas ungdomsakademi, var han så stille, at holdkammeraterne først troede, han var stum, og han fik væksthormonbehandling for at udvikle sig fysisk. Ligesom Diego Maradona er han lille og har et lavt tyngdepunkt, og ligesom ham har han en enestående dribling og en sikker tæt boldkontrol. Det gør, at han kan drible forbi flere modstandere i træk, ofte i fremadrettede løb fra højre side af banen. Han er også en fremragende afleverer med overblik og teknik til at finde vinkler og muligheder, som andre spillere ikke ser, og han er en fremragende dødboldsspecialist.

Messi har spillet i samme klub hele livet og har hjulpet Barcelona til en succes uden sidestykke i klubbens historie: ni mesterskaber (og et tiende er godt på vej), seks Copa del Rey-titler og fire Champions League-titler. Han var med på Pep Guardiolas hold i 2009, der vandt “the treble” og spillede tiki-taka. Siden de spillere stoppede, har Barcelona været mindre dominerende og er blevet endnu mere afhængige af Messi og hans nærmest ubegrænsede evne til at redde kampe for holdet.

Den eneste plet på hans karriere er, at det ikke rigtig er lykkedes for ham på landsholdet. Han er ikke lige så elsket i Argentina som i resten af verden, fordi han har spillet hele sin klubkarriere i Spanien. Han førte Argentina til tre finaler i træk, VM i 2014 og Copa America i 2015 og 2016, men de tabte dem alle. Han stoppede kortvarigt på landsholdet, men vendte tilbage og trak næsten på egen hånd holdet til VM-slutrunden i Rusland i 2018. Her skuffede de dog igen og røg ud allerede i ottendedelsfinalen efter med nød og næppe at være gået videre fra gruppespillet.

Måske har han skuffet ved de store turneringer, fordi de altid spilles om sommeren, hvor han er træt efter en lang europæisk sæson. Hans argentinske holdkammerater er heller ikke lige så gode som dem, han spiller med i Barcelona hver uge.

Heldigvis har vi stadig et par år endnu, hvor vi kan nyde Messi, mens han skriver nye kapitler i rekordbøgerne.

Mozambique er ikke kendt som en fodboldnation. Men sportsligt blev en af landets mest berømte sønner, Eusébio, dets største eksportsucces nogensinde.

Eusébio blev født i 1942 i det, der i dag er Maputo, og han var så fattig som barn, at han måtte spille med en sammenrullet avis som bold. Men han var god nok til at få kontrakt med den lokale klub Sporting Clube de Lourenço Marques, og derfra gik vejen til Portugal og Benfica.

Fra begyndelsen imponerede han med sin fart, sine svære bevægelser og sit frygtindgydende skud, og han fik tilnavnet “Den Sorte Panter”.

Inden for et år efter debuten havde han hjulpet Benfica til at vinde Mesterholdenes Europa Cup med to mål i finalen mod Real Madrid. Han vandt Ballon d’Or i 1965 og vandt to gange Den Gyldne Støvle som Europas topscorer, mens han hjalp sit hold til 11 mesterskaber.

På landsholdet huskes han bedst for VM-slutrunden i 1966, hvor han scorede ni mål på Portugals vej til semifinalen, heriblandt fire, da de vendte et 0-3-nederlag til sejr mod Nordkorea i kvartfinalen.

Legenden døde i 2014 og er mindet med en statue uden for Benficas stadion.

I næsten ti år har Cristiano Ronaldo kæmpet med sin store rival Lionel Messi om at være verdens bedste fodboldspiller.

I de ni år, han spillede for Real Madrid, kæmpede han og Messi år efter år om at være den bedste i både Spanien og Europa, og på et tidspunkt virkede det, som om de begge var fast besluttede på at matche hinanden i mål og kåringer som kampens spiller.

Ronaldo har ligesom Messi vundet Ballon d'Or fem gange. Han startede sin karriere i Sporting Lissabon og skiftede derefter til Manchester United, hvor han vandt den første af sine fem Champions League-medaljer. Den firedobbelte vinder af Den Gyldne Støvle skiftede i 2009 til Madrid for det, der dengang var verdens dyreste transfer, og han betalte det hele tilbage. Han hjalp klubben til to mesterskaber, Copa del Rey to gange og Champions League i fire af de seneste fem sæsoner.

I Spanien scorede han i gennemsnit mere end et mål pr. kamp, og han har rekorden for flest mål i Champions League med 121, 15 flere end Messi og 50 flere end nummer tre på listen, Raúl.

Han startede som kantspiller og var både hurtig og teknisk dygtig, men i de første år fik han ry for at være en “showoff”, fordi han lavede for mange tricks og faldt for let.

Med årene har han udviklet sig til en komplet angriber, der kan spille på begge kanter og i midten. Han kan score med begge fødder, er stærk i luften og kan sparke frispark med en voldsom skru. Overstegene og finterne er der stadig, men han har lært, hvornår de gør mest skade. Han er altid i topform og kan levere øjeblikke af ren genialitet. Hans saksespark for Real ude mod Juventus i Champions League-kvartfinalen i 2018 var så flot, at hjemmebanens fans gav ham stående applaus.

Juventus var faktisk så imponeret, at klubben betalte 100 mio. euro for den 33-årige i sommeren 2018. Han er allerede topscorer i Serie A i denne sæson, men han blev først og fremmest hentet for at vinde Champions League, og i skrivende stund hænger håbet i en tynd tråd efter et 0-2-nederlag til Atlético Madrid i den første ottendedelsfinale.

Der, hvor Ronaldo har en fordel over Messi, er, at han har vundet med landsholdet. Han var anfører, da Portugal vandt EM i 2016, selv om han måtte udgå med en skade efter kun 25 minutter af finalen. Resten af kampen stod han nærmest som træner og opildnede sine holdkammerater fra sidelinjen.

Ingen ringere end Pelé kaldte George Best for “verdens bedste spiller”. Den tynde dreng fra Nordirland med Beatles-frisuren og det generte, gode udseende havde verden for sine fødder i 1968. Han debuterede som 17-årig og hjalp to gange Manchester United til mesterskabet og i 1968 til Mesterholdenes Europa Cup, hvor Best scorede et fantastisk mål i den forlængede spilletid i finalen mod Benfica.

Best havde fart, en fantastisk teknik og kunne score med begge fødder eller drible forbi modstanderne. Han vandt Ballon d'Or i 1968, men så begyndte det at gå galt. Hans kaotiske privatliv, spillemani og stigende alkoholproblemer begyndte at gå ud over hans fodbold. Han spillede sin sidste kamp for United i 1974 og drev derefter fra klub til klub. Når han gad spille og var i form, viste han stadig glimt af genialitet.

Han døde desværre af følgerne af alkoholisme, kun 59 år gammel. Selv om han kun spillede på topniveau i få år, har han efterladt sig masser af gode minder.

Puskás blev kaldt “Den Galoperende Major”, hvilket er lidt ironisk, for fart var ikke hans største styrke. Han regnes alligevel for en af de bedste spillere nogensinde, selv om han mistede tre år af det, der skulle have været toppen af hans karriere.

Han blev født i Budapest og kom til den lokale klub Honvéd, som vandt fem mesterskaber fra 1948 til 1955, og han blev Europas topscorer i 1948. På landsholdet var han en del af “Mighty Magyars”, der vandt OL-guld i 1952. Året efter fik resten af verden for alvor øjnene op for holdet, da de ydmygede England på Wembley. Det var første gang, det engelske landshold tabte på hjemmebane. Puskás scorede to gange den dag og gentog bedriften året efter, da englænderne blev banket 7-1 i returkampen. Ungarn var favorit til at vinde VM i 1954 og spillede sig suverænt i finalen, men tabte til Vesttyskland. Puskás spillede hele kampen med et brud.

Da den ungarske opstand brød ud, var Puskás på turné i udlandet med Honvéd. Han nægtede at vende hjem til Budapest og fik to års karantæne af UEFA. I 1958 skrev han som 31-årig, overvægtig og ude af form kontrakt med Real Madrid, hvor han fik en ny storhedstid og hjalp klubben til tre titler i Mesterholdenes Europa Cup og fem mesterskaber.

Han var berømt for sin venstre fod og kendt for sit overblik og evnen til at se muligheder på banen, som ingen af hans holdkammerater kunne se. Han huskes især for Europa Cup-finalen i 1960, hvor han scorede fire mål og hans angrebsmakker Alfredo Di Stéfano lavede hattrick, da Real slog Eintracht Frankfurt 7-3.

10. Zinedine Zidane

Zinedine Zidane kunne præstere sit bedste på de allerstørste scener, uanset om det var en VM- eller en Champions League-finale.

Spilleren fra Marseille slog først sit navn fast i den lokale klub Cannes og skiftede i 1992 til Bordeaux. Da han forlod Bordeaux i 1996, var hans ry så stort, at han kunne vælge mellem Europas klubber. Han valgte Juventus, hvor han vandt to Serie A-titler og en række pokaltitler.

Han skiftede til Real Madrid for en verdensrekordsum i 2001, og selv om han havde det svært i sin første sæson i Spanien, betalte han pengene tilbage med et af de flotteste mål nogensinde. Det var en fantastisk venstrebensvolley, der sikrede Real klubbens niende Champions League-titel, da de slog Bayer Leverkusen i finalen i Glasgow. Sæsonen efter hjalp han klubben til at vinde La Liga med et hold fuld af Galácticos som Ronaldo, Roberto Carlos og David Beckham, og de vandt også Intercontinental Cup, før han stoppede karrieren tidligt som 34-årig.

Zidane spillede 108 landskampe for Frankrig og var afgørende for VM-sejren i 1998, hvor han headede to mål i finalesejren på 3-0 over Brasilien. Han var også en stor del af grunden til, at Frankrig nåede endnu en finale i Tyskland fire år senere. Den finale blev dog berygtet for hans sidste minutter i en fodboldtrøje, hvor han blev udvist for at skalle Marco Materazzi, efter at italieneren havde fornærmet hans søster.

Alligevel huskes han med glæde som en af de bedste spillere, der nogensinde har spillet fodbold. Han havde en smuk venstrefod og kunne styre tempoet og rytmen i kampen fra midtbanen. Han var langtfra den store målscorer, men han leverede næsten altid foran mål i de store kampe.

Og i modsætning til mange store spillere fik han stor succes som træner. Han førte Real Madrid til tre Champions League-titler i træk, før han overraskende trak sig som træner kun fire dage efter den seneste triumf i Kiev i juni sidste år. I skrivende stund bliver han nævnt som mulig ny træner i Chelsea.